Discovery står bag ny liga sammen med cykelforbund

I november 2021 har Discovery premiere på en ny løbsserie inden for banecykling, som er blevet til i samarbejde med det internationale cykelforbund UCI.
Danskerne Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv vandt VM-guld i parløb ved verdensmesterskaberne i banecykling, der blev afholdt i Berlin i sidste uge. | Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Danskerne Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv vandt VM-guld i parløb ved verdensmesterskaberne i banecykling, der blev afholdt i Berlin i sidste uge. | Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Banecykling er omdrejningspunktet for en ny løbsserie, som Discovery og den internationale cykelforbund UCI står bag i fællesskab, oplyser Discovery i en pressemeddelelse.

Navnet på det nye initiativ er UCI Track Cycling World League, og det vil løbe af stablen første gang i vinteren 2021-2022. I den nye liga, som vil bestå af seks runder hen over vinteren, vil mænd og kvinder dyste i fire banecykeldiscipliner, der afvikles i løbet af to timer. Discoverys og Eurosports kanaler samt streamingtjenesten Dplay vil vise den nye cykelliga.

"Banecykling kommer til at fylde mere i løbet af året og får fuld eksponering gennem Dplay og Eurosports kanaler. Og med guld i flere af årets discipliner ved VM i banecykling er der også gode perspektiver for at få danskerne helt frem på scenen i UCI's nye cykelliga," siger Søren Klæstrup, ledende redaktionschef hos Discovery Networks Danmark, om det nye cykelinitiativ.

Aftalen om den nye løbsserie løber i otte år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også