TV 2: "Vi kan godt tåle at tabe lidt"

Rykket mod streaming og opbygningen af abonnementsbasen på TV 2 Play er vigtigere end at holde på samtlige seerandel på traditionelt tv, siger TV 2's programdirektør.
Foto: Miklos Szabo/TV 2
Foto: Miklos Szabo/TV 2

TV 2 er parat til at veksle noget af styrken på traditionalt tv til fordel for større digital gennemslagskraft.

Sådan lød budskabet bl.a. fra programdirektør Lotte Lindegaard, da tv-stationen i denne uge havde samlet underleverandørerne blandt landets tv-producenter til Producenternes dag. Det skriver TV 2 Kommunikation.

"Vi skal være modige, og vi skal tænke nyt. Og vi behøver ikke spekulere på, at vi ikke må tabe et halvt sharepoint. Vi kan godt tåle at tabe lidt, når vi samtidig lykkes med at rykke brugere over på TV 2 Play, som skal være danskernes nye hoveddør til TV 2's indhold. Vi skal være klar til at tage imod danskerne dér, hvor de er på vej hen. Derfor er overskriften for i dag "Vi accelererer TV 2 Play"," sagde Lotte Lindegaard.

Meldingen fra TV 2 afspejler et stadigt stigende fokus på at vinde fodfæste på det voksende stremingmarked, hvor konkurrenterne ikke kun tæller de velkendte aktører på flow-tv-markedet, men også internationale aktører som Netflix, HBO og Amazon.

Både TV 2, DR, Nordic Entertainment Group og Discovery har sat deres respektive streamingtjenester helt frem på hylden i konkurrencen om danskernes opmærksomhed for at vænne mediebrugerne til de nye digitale indgangsportaler.

TV 2 meldte i forbindelse med Producenternes dag samtidig ud, at TV 2 Play har rundet 600.000 abonnenter.

TV 2 runder 600.000 Play-kunder: "Vi er den næststørste tv-distributør" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også