MediaWatch

TV 2 henter ny kommunikationschef fra TDC

TV 2 har fundet afløseren for mangeårig kommunikationschef hos TDC. Hun tiltræder i foråret.

Foto: Teis Gruno

1. maj får TV 2 ny kommunikationschef, når Lise Borup Krogsgaard tiltræder stillingen. Det skriver TV 2 i en meddelelse.

TV 2's kommende kommunikationschef kommer fra TDC, hvor hun har haft ansvar for blandt andet public affairs. Tidligere var Lise Borup Krogsgaard særlig rådgiver for daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), rådgiver ved den danske ambassade i Washington og før da kommunikationskonsulent og rådgiver hos Ritt Bjerregaard, da hun var borgmester i Københavns Kommune.

"Lise Borup Krogsgaard kommer til TV 2 med alt det, vi har ledt efter til rollen som kommunikationschef. Hun forstår et komplekst mediemarked, hun har solid politisk forståelse og har rig erfaring med kommunikationsfaget, og så er hun ledelsesmæssigt velfunderet," udtaler Jacob Weinreich, kommunikations- og marketingdirektør hos TV 2, i meddelelsen.

På posten som kommunikationschef afløser Lise Borup Krogsgaard Anne-Mette Bro Jöhncke, der forlod TV 2 ved afslutningen af 2019 efter 12 år som kommunikationschef og i alt 17 år hos TV 2. Hun er siden blevet selvstændig kommunikationsrådgiver.

TV 2's markedsførings- og kommunikationsafdelinger blev i efteråret 2019 slået sammen under hidtidig marketingchef Jacob Weinreichs ledelse.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere