Ekstra Bladet vil tjene penge på ny tv-guide på print

Nyt tv-blad med fokus på traditionelt flow-tv blandet med krydsord og portrætter af tv-personligheder kommer på markedet med Ekstra Bladet som afsender fra næste uge.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet vil fra på mandag sende et ugentligt tv-blad på gaden, oplyser mediet i en pressemeddelelse.

Guiden får navnet "TV Ekstra" og vil indeholde tv-oversigt, krydsord, sudokuer blandet med interviews, nyheder og portrætter af tv-personligheder. Bladet vil til en start koste 15 kr., være på 48 sider og blive solgt hos kiosker, supermarkeder, tankstation og bagerforretninger. Ekstra Bladet oplyser ikke, hvor stort et oplag TV Ekstra vil udkomme i.

Ansvarlig for TV Ekstra bliver Peter Sloth, der er underholdingsredaktør hos Ekstra Bladet.

"Når alle går én og samme vej, så går Ekstra Bladet den anden vej. Derfor en ugeavis om flow-tv, som vi ved, utroligt mange danskere elsker," udtaler Poul Madsen, ansv. chefredaktør for Ekstra Bladet, i meddelelsen.

Med udgivelsen går Ekstra Bladet ind på et marked, som ugebladene har fast anker i. Det gælder ikke mindst Aller Media, der bl.a. udgiver 7TV Dage, der også koster 15 kr. og er en tv-guide suppleret med kendisnyheder.

Disclaimer: MediaWatch er en del af Watch Medier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder. Medarbejderne på MediaWatch og Watch Medier sidder på egen adresse og deltager ikke i orienterende medarbejdermøder i JP/Politikens Hus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også