Ny biograf er på vej på toppen af Det Danske Filminstitut

Filmhuset udvider sit lejemål i København med en ny tagterrasse, der blandt andet skal indeholde en biografsal, og som udlejeren Egmont betaler for etableringen af.
Foto: Jørgen True
Foto: Jørgen True

Der skal etableres en tagterrasse oven på Filmhuset i København, der huser Det Danske Filminstitut, som blandt andet vil indeholde en biograf. Det skriver Berlingske.

Bygningen ejes af Egmont, der selv har hovedsæde på den anden side af gaden, og tagprojektet er kommet i stand i samarbejde mellem Egmont og Det Danske Filminstitut.

"Projektet har været "fugle på taget" i nogen tid, men så havde vi et positivt møde med Egmont, og som var indstillet på at finansiere terrassen, mens Filmhuset fremover kommer til at betale en leje. Og så var det pludselig realistisk at gøre det," siger Jakob Buhl Vestergaard, vicedirektør hos Det Danske Filminstitut, til Berlingske.

Planen er, at tagterrassen skal stå klar i sensommeren af 2020. Biografen, som bliver en del af projektet, får plads til 130 mennesker og bliver overdækket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også