MediaWatch

TV 2 venter lavere seertal til tennis efter Wozniackis karrierestop

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki har varslet et karrierestop, og når det er ført ud i livet, vil det kunne mærkes på seertallene, lyder spådommen fra redaktionschef hos TV 2.

Vincent Thian/AP/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki stopper karrieren efter Australian Open i det nye år – en turnering, hun vandt i 2018. Foto: Vincent Thian/AP/Ritzau Scanpix

Det vil tage toppen af seertallene på TV 2 Sport, når den danske stjerne Caroline Wozniacki i begyndelsen af det nye år stopper karrieren. Det siger Kristian Hyldgaard, redaktionschef hos TV 2 Sport, til B.T.

TV 2 har haft rettighederne til WTA Touren siden 2017. Caroline Wozniacki meddelte tidligere på ugen, at hun stopper sin aktive tenniskarriere efter Australian Open, der spilles i begyndelsen af 2020.

"Når vi de seneste år har vist hendes kampe, har der typisk været plus 120.000 seere. Det tal kommer vi ikke op på, når hun ikke længere er med på WTA Touren. Hun har i den grad været et trækplaster. Ikke desto mindre har jeg en vis ro i maven. Faktum er jo, at vi over årene har bygget en generel tennisinteresse op. Så selv i de turneringer, hvor hun ikke har været, har seertallene været pæne. Men selvfølgelig vil det få en påvirkning," siger Kristian Hyldgaard til B.T.

TV 2 har også rettighederne til den mandlige pendant til WTA Touren, der hedder ATP Touren. TV 2 vil vise mændenes tenniskampe på den nye sportskanal TV 2 Sport X, der går i luften i begyndelsen af det nye år.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere