MediaWatch

Dansk produktionsselskab leverer sin anden dokumentar til Netflix

I det nye år får en dokumentar, som følger ubådsbygger Peter Madsen frem til drabet på svenske Kim Wall, premiere på Netflix. Filmen er danske Plus Pictures' andet samarbejde med Netflix.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

"Into the deep" er titlen på en ny Netflix-dokumentar, som det danske produktionsselskab Plus Pictures står bag. Det oplyser selskabet ifølge Politiken.

Filmen er instrueret af den australskfødte filminstruktør Emma Sullivan, som er bosat i Danmark. Hun begyndte i 2016 optagelserne til en dokumentar, der skulle handle om den nu drabsdømte ubåds- og raketbygger Peter Madsen. Et år inde i optagelserne dræbte Peter Madsen den svenske journalist Kim Wall i sin ubåd.

Filmen får premiere på Sundance Filmfestival i slutningen af januar 2020 og får premiere på Netflix senere på året. Filmen er Plus Pictures' anden dokumentar til Netflix, efter selskabet i 2016 stod bag produktionen "Amanda Knox".

Mette Heide, adm. direktør i Plus Pictures, oplyser i en besked til MediaWatch, at dokumentaren ikke handler om Peter Madsen, men om de unge mennesker, som hjalp til i hans rumlaboratorie. Filmen har i øvrigt ikke modtaget støtte fra danske filmpuljer, oplyser hun.

Øvrige danske samarbejdspartnere til Netflix tæller Apple Tree Productions, som skal producere serien "Equinox", og Sam Productions, som skal producere en tv-serie baseret på Søren Sveistrup-romanen "Kastanjamanden". Produktionsselskabet Miso Film er i gang med at producere tredje sæson af Netflix-serien "The Rain."

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere