Netflix bestiller sidste sæson af dansk serie

Netflix' første danske orignialproduktion får en tredje sæson, efter streamingtjenesten har besluttet sig for at købe en ny og sidste sæson.
Foto: PR/Netflix
Foto: PR/Netflix

Serien "The Rain" blev Netflix' første danske originalproduktion med premiere i 2018.

Og efter en sæson to i 2019 har Netflix besluttet at give serien en tredje og sidste sæson. Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Den kommende sæson vil få premiere i 2020. Ifølge Netflix er "The Rain" det mest sete ikke-engelsksprogede egenproduktion fra Netflix på streamingtjenesten.

Serien er produceret af Miso Film, og hovedkræfterne bag serien er producer Christian Potalivo, visual supervisor Esben Toft Jacobsen og forfatter Jannik Tai Mosholt.

Tredje sæson af "The Rain" vil bestå af seks afsnit. De første to sæsoner har bestået af hhv. otte og seks afsnit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også