Danske Spil foreslår forbud mod bettingreklamer i løbet af kampe

Adm. direktør for Danske Licens Spil mener, det vil være den rigtige vej at gå at forbyde bettingreklamer fra start til slut af en kamp, ligesom han foreslår et forbud mod at reklamere med diverse bonusser.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Det skal være forbudt at vise bettingreklamer på tv, fra en kamp begynder, til kampen slutter. Sådan lyder et forslag fra Danske Licens Spils adm. direktør, Niels Erik Folmann, i et debatindlæg i Børsen.

I indlægget kalder han betting "en naturlig medspiller" i tv-delen af sportens økosystem. Men han mener, at der i dag er for mange bettingreklamer på tv, når der vises sport.

"Den gode nyhed er, at der kan gøres noget ved det. Vi foreslår f.eks., at man forbyder reklamer i det tidsrum, man kalder "fløjt til fløjt". Det vil betyde, at man ikke viser nogen former for bettingreklamer, fra kampen går i gang, til den er slut – heller ikke i pausen. Et sådant tiltag vil give mening for seerne, fordi fraværet af reklamer under kampen øger oplevelsen for de fans, der nyder kampen foran skærmen," skriver Niels Erik Folmann i indlægget og understreger, at et sådant forbud skal gælde alle spiludbydere på markedet i Danmark.

Derudover foreslår han forbud mod bonusser i forskellige afskygninger som lokkemiddel i markedsføringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også