DR skifter ud i programmer om trosstof

To programmer lukkes, mens to nye opstår i DR's dækning af religion og eksistens.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

DR's dækning af tro, religion og eksistens byder i 2020 på nye programmer, mens andre lukkes. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ud af sendefladen på P1 ryger "De højere magter" og "Tidsånd", der sendes hhv. tirsdag og torsdag. I stedet opstår to endnu unavngivne programmer med sendetidspunkt søndag formiddag. Det ene program bliver et samtaleprogram med Iben Maria Zeuthen som vært, mens det andet bliver et aktualitetsprogram med fokus på tro. Her bliver Christoffer Emil Bruun og Paula Larrain værter.

"Vores mål er at gøre noget særligt for de lyttere, der virkelig interesserer sig for tro og livsvisdom. Det kommer vi blandt andet til at gøre ved både at koble stofområdet til den aktuelle nyhedsdagsorden og åbne for den lange, dybe samtale," siger Thomas Buch-Andersen, kanalchef for P1, til Kristeligt Dagblad.

P1 vil fortsat sende en ugentlig gudstjeneste. Det vil ske søndag kl. 10 mellem de to kommende programmer om tro og eksistens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også