Erfarne filmkræfter stifter investeringsfond til spillefilm

En dansk investeringsfond skal gøre det muligt at investere i succesfulde spillefilm i Skandinavien. Filmfolk med baggrund i Metronome, SF Studios og oscarvindende producent står bag.
Foto: Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Nordiske spillefilm kan være ganske attraktive investeringer. Det vurderer tre mænd fra den danske filmbranche, der derfor nu stifter en investeringsfond Scandinavian Film Fund 1, der som den første i Skandinavien skal bidrage til finansiering og distribuering af kommercielle danske, norske og svenske spillefilm. Det skriver Børsen.

Bag fonden står Christian Bévort, der er udpeget som adm. direktør, og som blandt andet og har siddet i bestyrelsen i Metronome AB. Derudover består fonden af Sune Lind Thomsen, tidligere chef for biografdistribution i SF Studios og producer Kim Magnusson, der blandt andet har produceret "Terkel i knibe" og "Blinkende lygter".

"Vores rolle er at se på, hvilke manuskriptforfattere, skuespillere og producenter der står bag de forskellige film for at vurdere, om der er en sandsynlighed for, at vi kan forrente en investering på et fornuftigt niveau," siger Kim Magnusson, der sammen med Sune Lind Thomsen skal stå for at vurdere det kommercielle potentiale i film, til Børsen.

Ifølge stifterne har de første investorer allerede meldt sig på banen. Tanken er, at fondens portefølje skal bestå af minimum 50 film. Fonden skal løbe over otte år, og stifterne forventer et gennemsnitligt årligt afkast på 12 til 14 pct. ifølge Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også