MediaWatch

Tv-distributører: Statsstøttede tv-produktioner fra HBO bør gøres frit tilgængelige

Når internationale streamingtjenester får millionstøtte fra Public Service Pulsen til at producere danske serier, bør serierne også stilles frit til rådighed for tv-seerne, mener Danske Mediedistributører.

Jørgen Stensgaard er formand for Danske Mediedistributører og adm. direktør for Waoo. Foto: Waoo/PR

Tv-serier, der får produktionsstøtte fra staten, skal komme danske tv-seere til gode – ikke kun abonnenter på streamingtjenester som HBO og Netflix. Sådan lyder budskabet fra formand for Danske Mediedistributører, Jørgen Stensgaard, der også er adm. direktør for Waoo, i et debatindlæg på Altinget.

Her advarer han om, at dansk public service-indhold i stigende grad kan blive skubbet ud på Youtube eller kanalernes apps på Apple TV uden om de danske tv-distributører, der har omkring 2,2 mio. abonnenter på tv-pakker.

"Medieforliget bør sikre, at de statslige midler (DR og de øvrige public service-midler) også er del af penge- og indholdsstrømmen i dette økosystem," skriver Jørgen Stensgaard.

Han appelerer samtidig til, at medieordførerne i forbindelse medieforhandlinger tænker den klassiske tv-distribution ind og forpligter streamingtjenester som HBO, der får støtte fra Public Service Puljen til at producere danske tv-serier, til også at stille de serier til rådighed bredt for danske tv-serier.

"[..] der er intet forkert i, at internationale tjenester som for eksempel HBO kan modtage public service-støtte til produktion af for eksempel dramaserier i Danmark og med et dansk udgangspunkt. Men det må selvsagt også være et krav, at ansøgerne lever op til danske regler om skat, moms og redaktionelt ansvar. Og det må være et krav, at de støttede produktioner efter en afgrænset periode bliver stillet frit til rådighed for et dansk publikum gennem økosystemet."

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere