MediaWatch

Netflix dur ikke - Verizon vælger Disney

USA's største mobilselskab Verizon har tirsdag rynket på næsen af Netflix og i stedet valgt at samarbejde med Walt Disneys kommende streamingtjeneste, Disney+.

Foto: CHRIS DELMAS/AFP/Ritzau Scanpix

Verizon vil med aftalen med Disney tilbyde sine millioner af mobilabonnenter et års gratis adgang til Disney+, som lanceres den 12. november.

Nyheden sendte tirsdag Disneys aktie i plus med 1,6 pct., mens Netflix tabte 4,1 pct. Verizon selv sluttede tirsdagen stort set uændret.

Verizons strategi er at indgå partnerskaber med indholdsudbydere, omvendt den store konkurrent AT&T, der selv ejer en masse indhold, blandt andet via sidste års overtagelse af Time Warner for 85 mia. dollar.

Verizons tilgang er ifølge også et forsøg på at dæmme op for kundeafgang til T-Mobile US, som tilbyder gratis Netflix-adgang til sine kunder, skriver Bloomberg News.

Kampen om streamingkunderne spidser til i USA. Næste uge ventes AT&T at præsentere sin nye HBO MAX-tjeneste, som skal lanceres næste år, og omtrent samtidig med Disney vil Apple i november tænde for sin streamingtjeneste, Apple TV+.

Netflix' aktie var tidligere i år steget med 45 pct., men er nu minus med knap 0,5 pct. siden nytår, da investorernes bekymring for den tiltagende konkurrence har presset aktien tilbage.

End ikke sidste uges solide regnskab, hvor indtjeningen overraskede positivt, har kunnet vende trenden. Trods en stigning torsdag på 2,5 pct., er aktien stadig faldet med næsten 7 pct. siden onsdag.

 

/ritzau/FINANS

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere