Top 20: DR1 og TV 2 toppede fredag aften – samtidig

TV 2's dansekonkurrence fortsatte med at hive seere til skærmene, mens DR1's bud på fredagsunderholdning også placerede sig højt på listen. Til sammen var fredag en tv-aften for mere end 1,5 mio.
Umut Sakarya og Jenna Bagge i aktion ved fredagens "Vild med dans". | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Umut Sakarya og Jenna Bagge i aktion ved fredagens "Vild med dans". | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Seerne var mest ivrige efter at se tv fredag aften, hvor de tre mest sete programmer i den forgangne uge blev sendt. Det viser de ugentlige tv-tal fra Kantar Gallup.

Mest set blev TV 2 "Vild med dans" med lige over 900.000 seere fredag aften – 30.000 færre end ugen forinden. Den efterfølgende afgørelse senere fredag aften køb med andenpladsen. Tredjemest set blev et andet stykke fredagsunderholdning, nemlig "Alle mod 1" på DR1. Programmet havde 650.000 seere – en fremgang på 20.000 i forhold til ugen forinden.

Listens top præges desuden af gamle kendinge som "Kender du typen?", "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", "Landmand søger kærlighed" og "Gift ved første blik".

TV 2's nye krimiserie "DNA" tabte seermæssig flyvehøjde i sidste uge, hvor 542.000 så med, da andet afsnit blev sendt mandag aften. Det var knap 90.000 færre end ved første afsnit ugen forinden.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også