Nationalmuseet vil etablere eget mediehus

Nationalmuseet vil formidle danmarkshistorien gennem produktioner fra eget mediehus, lyder det fra direktør Rane Willerslev, der også kigger på mulighederne for at byde ind på den nye public service-kanal.
Nationalmuseets direktør Rane Willerslev. | Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Ritzau Scanpix
Nationalmuseets direktør Rane Willerslev. | Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Ritzau Scanpix

Nationalmuseets Mediehus. Det kan blive den næste tilføjelse til det danske medielandskab, når det kommer til tv-produktioner. I et interview med Altinget fortæller museets direktør, Rane Willerslev, om planerne for det nye mediehus.

Ambitionerne er, at mediehuset skal have egen redaktion, der producerer dokumentarserier og børneprogrammer med historiske temaer samt fiktion i stil med HBO-serien "Vikings".

"Et af hovedformålene for os er at formidle danmarkshistorien. Men der står ikke noget i lovgivningen om, at vi kun skal gøre det gennem klassiske udstillinger," siger Rane Willerslev til Altinget.

Museet er nu i gang med at se på, hvordan mediehuset kan finansieres. Her er både fonde, private investorer og public service-midler en del af overvejelserne.

Sideløbende med nyheden om det nye mediehus lagde en række danske kulturinstitutioner i januar an til at samarbejde om den nye tv-kanal, der efter planen sendes i udbud i efteråret 2019. De overvejelser mødte dengang opbakning fra Rane Willerslev. Kanalen er en del af medieforliget, der blev indgået i sommeren 2018.

Den nye tv-kanal skal ifølge medieforliget byde på "kulturindhold og folkeoplysning". Kanalen vil få et offentligt tilskud på 50 mio. kr. årligt samt have mulighed for at hente indtægter på reklamer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også