Kulturinstitutioner lægger an til samarbejde om ny tv-kanal

En lang række kulturinstitutioner er indkaldt til stormøde i februar for at sondere terrænet for et fælles bud på ny tv-kanal, der kommer i udbud i efteråret.
Foto: ritzau/Morten Flarup
Foto: ritzau/Morten Flarup

Som et led i medieforliget, der blev indgået i sommeren 2018, får Danmark en ny tv-kanal, og en række kræfter inden for kulturens verden arbejder for, at kulturinstitutioner går sammen om at byde ind på kanalen. Det skriver Berlingske.

Hovedkræfter bag forsøget på at finde fælles fodslag er Jane Sandberg, direktør for museet for post tele og kommunikation ENIGMA og medlem af Danske Specialmuseer, og Maiken Riis Friberg, kommunikationschef hos Coop amba. De har indkaldt kulturaktører til et stormøde 19. februar, hvor en sondering af et fælles bud på den nye tv-kanal er på dagsordenen.

"Meget af den hundedyre forskning, der f.eks. foretages ude på museerne, formidles i dag kun til en meget snæver kreds. Vi har brug for at sætte vores viden i spil på nye platforme. Når folk vælger kultur og folkeoplysning fra, er det ikke nødvendigvis udtryk for manglende interesse, men nok snarere, fordi de ønsker at møde den viden gennem andre medier," siger Jane Sandberg til Berlingske.

Tankerne møder opbakning fra bl.a. Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, og direktør i Dansk Teater, Louise Stenstrup

Den nye tv-kanal skal ifølge medieforliget byde på "kulturindhold og folkeoplysning". Kanalen vil få et offentligt tilskud på 50 mio. kr. årligt og vil desuden havde mulighed for at hente indtægter på reklamer. Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt.

Den nye tv-kanal sendes efter planen i udbud i efteråret 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også