MediaWatch

Internationalt projekt vil varedeklarere journalistik

Fire internationale presse- og nyhedsorganisationer vil etablere en mærkningsordning for journalistik for at bekæmpe falske nyheder.

Brugerne skal hurtigere og lettere kunne skelne mellem den ægte journalistiske vare og falske nyheder. Det er tanken bag initiativet "Journalism Trust Initiative", skriver Journalisten.

Bag tiltaget er den europæiske public service organisation European Broadcasting Union (EBU), NGO'en Reporters Without Borders, nyhedsbureauet AFP og netværket Global Editors Network.

Med projektet vil initiativtagerne udarbejde et internationalt kvalitetsstempel for journalistik ud fra en fælles minimumsstandard, der bl.a. skal afgøres af parametre som journalistisk metode og etik, offentlighed om ejerskab samt indtægtskilder.

"Vi er overbevist om, at initiativet vil bidrage til at skabe større tillid i den offentlige debat og samtidig garantere den bredest mulige mangfoldighed og uafhængighed," udtaler generalsekretær Christophe Deloire fra Reporters Without Borders om tankerne bag Journalism Trust Initiative.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs