Nordisk Film må give hjælpende hånd til datterselskab efter annoncesag

Dansk Reklame Films økonomiske fremtid er afhængig af ejeren, efter undersøgelse har vist, at selskabet har underleveret reklamer. Sagen koster 95 mio. kr. i kompensation til annoncører og mediebureauer.
Foto: PR/Egmont
Foto: PR/Egmont

Annoncører i de danske biografer har igennem flere år fået mindre eksponering, end de betalte Dansk Reklame Film for. Det skyldes intern manipulation med data ifølge en undersøgelse fra selskabet – og derfor vil Dansk Reklame Film tilbagebetale 95 mio. kr. til kunderne i kompensation.

Den regning betyder, at selskabets ejer, Nordisk Film, må træde hjælpende til for at sikre selskabets drift, skriver Bureaubiz.

Ved udgangen af 2016, som er det seneste tilgængelige årsregnskab, havde Dansk Reklame Film en egenkapital på 18,6 mio. kr. Desuden havde selskabet et overskud på 15,5 mio. kr.

Det vides af gode grunde ikke, hvor stort overskuddet bliver i 2017, men der er et godt stykke op til de samlet set 95 mio. kr., som Dansk Reklame Film skal have op ad lommen. Og derfor træder Nordisk Film til.

"Det er klart, at når vi har betalt kompensationen tilbage, har vi ikke noget overskud. Og Dansk Reklame Film har ikke egenkapital til at klare en kompensation på 95 mio. kr. Så Nordisk Film går ind og stiller garanti og sørger for, at man kan betale og kan drive selskabet fremadrettet," siger Asger Flygare Bech-Thomsen, bestyrelsesformand for Dansk Reklame Film og adm. direktør for Nordisk Film Biografer, til Bureaubiz.

Nordisk Film havde ved udgangen af 2016 en egenkapital på 304 mio. kr.

De 95 mio. kr., som Dansk Reklame Film betaler tilbage i kompensation, skal sammenholdes med selskabets samlede omsætning i de pågældende periode på 587 mio. kr. Det er altså cirka en sjettedel af den samlede omsætning, som selskabet nu betaler tilbage.

Sagen har ført til, at to medarbejdere er blevet bortvist, og sagens oplysninger er blevet overdraget til politiet.

Ledende medarbejdere blandt bortviste hos Dansk Reklame Film

Dansk Reklame Film bortviser ansatte for annoncesnyd for næsten 100 millioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også