Zentropa: Vi skal ikke have en kultur med klask

Efter et møde mellem Zentropas ledelse og Peter Aalbæk skriver selskabet, at klask ikke skal ske i fremtiden.
Foto: Sebastian Buur Gundvald/Polfoto
Foto: Sebastian Buur Gundvald/Polfoto
/ritzau/

"Det skal ikke være en kultur på Zentropa at give eller modtage klask som belønning eller straf, uanset om det for alle parter opleves som sjovt."

Det skriver filmselskabet i en pressemeddelelse, efter at Zentropas ledelse og Peter Aalbæk har afholdt et møde om arbejdsmiljøet og omgangsformen på Zentropa.

Meddelelsen kommer efter historier i Radio24syv og Information, om at medarbejdere på Zentropa er blevet straffet med smæk af deres chef Peter Aalbæk.

I pressemeddelelsen oplyser Zentropa, at der er opnået enighed om, at ledelsen fastlægger den fremtidige linje for virksomhedens arbejdsmiljø, og at alle medarbejdere er underlagt og skal respektere denne.

"Vi vil sammen med medarbejderne og eleverne skabe nogle retningslinjer for arbejdsmiljø og -kultur, så det er tydeligt for alle, hvad der falder inden- og udenfor rammerne," skriver selskabet.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også