Musikere kritiserer musikudbud på P3 og P6

Antallet af forskellige kunstnere på P3 og P6 er faldet. Radiochef mener, at mangfoldighed er mere end et tal.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Der bliver spillet færre forskellige kunstnere på DR-kanalerne P3 og P6. Det skriver Politiken på baggrund af tal fra DR, som Magisterbladet har fået aktindsigt i.

I forhold til 2011 blev der i 2015 spillet 39 pct. færre forskellige kunstnere på P3, mens tallet for P6 er 28 pct. Udviklingen møder kritik fra Dansk Musiker Forbund.

"Konsekvensen er, at musikforbrugerne stifter bekendtskab med færre kunstnere," siger Mikael Højris, brancherådgiver hos Dansk Musiker Forbund, til Politiken.

Ifølge DR's radiochef, Gustav Lützhøft, er en del af forklaringen på faldet, at der på P3 tidligere var programmer i ydertimerne, hvor der blev spillet musik fra et større antal forskellige kunstnere.

"Men for mig er mangfoldighed mere end et tal. Mangfoldigheden ligger også i at spille forskellige genrer, i at lave P3 Guld eller et nyt musikprogram," siger Gustav Lützhøft til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også