Teracom får konkurrence fra Bauer om radiorolle

Både Bauer og Teracom har lagt billet ind på den gatekeeper-rolle på kommerciel DAB-radio, som træder i kraft næste år.
Foto: Torben Greve/Polfoto/Arkiv
Foto: Torben Greve/Polfoto/Arkiv

Den forestående gatekeeper-rolle på det kommercielle DAB-radionet har tiltrukket sig interesse fra to spillere. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Både svenske Teracom samt Bauer Media har budt ind på opgaven ved deadline i mandags. Mens Teracom i forvejen er en kendt aktør på det danske marked og sidder på en del af radio- og tv-sendenettet efter købet af Broadcast Service Danmark fra DR og TV 2 i 2010, er Bauer Media en relativt ny spiller. Den tyske mediekoncern købte sidste år radiostationer som The Voice og Radio Nova i det tidligere SBS Discovery Radio, men det er første gang, at selskabet viser interesse for at drive den digitale radioteknologi.

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der ikke er taget stilling til, om buddene lever op til kravene i gatekeeper-udbuddet. Det vil Radio- og tv-nævnet nu gøre, og forventningen er, at der kan kåres en vinder af udbuddet inden årets udgang.

Gatekeeperens arbejde begynder 1. oktober 2017, og tilladelsen vil gælde i en 12-årig periode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også