Radiomand: Logisk at DAB-ansøgere skal have penge med

Det aktuelle udbud af nye regionale DAB-tilladelser er reelt henvendt til professionelle mediehuse, og det er også dem, der har søgt hele 90 sendetilladelser over hele landet.

Mange mediehuse er interesseret i at kunne sende regional radio på DAB, afslørede de ansøgninger der fornylig indløb til Radio- og tv-nævnet.

27 forskellige selskaber søgte. De "slås" nu om hele 90 sendetilladelser, fordelt på 12 regionale områder, og nævnet forventer at udstede regionale tilladelser i DAB blok 3 den 1. maj.

Trods rigtig mange helt nye sendemuligheder vil en ny mangfoldighed næppe blomstre ud af højtalerne lige med det samme.

Det skuffer radiokvinden Le Gammeltoft der forleden gik på barrikaden med kritik af, at adgangsbarrieren til DAB er for høj for små radioprojekter. Hun står i spidsen for et radiobrand med elektronisk musik på web og app, men vil gerne ud på broadcast radio. Men for overhovedet at søge om en sendetilladellse, skulle hun stille med en bankgaranti på over tre mio. kr.

Desuden er Gramex's musikafgifter også en svær forhindring for hende.

Broadcast radio koster altså

Direktøren for GoFM, Radio Skive og Radio ABC Ole Søndergaard, der også er bestyrelsesmedlem i Danske Medier, har søgt syv regionale DAB-tilladelser i region Østjylland nord, hvor han i forvejen er på FM.

Han forstår udmærket, at det er de etablerede medieaktører, der først trænger sig på set i lyset af, at DAB-lytning udgør ca 13-14 pct.  af al lytning, forklarer han i Politiken.

Han gør også klart, at det er naturligt, at enkeltpersoner kan have svært ved at komme ind på broadcast radio - selvom det her er regional DAB. Det er logisk, at ansøgere må lægge en garantisum og vise, at man har penge til at betale senderudgifter, Koda og Gramex  Radiostationerne skal til eksempel betale for at bygge det ny regionale sendenet i blok3, og derfor skal folk have penge med.

Men faktisk er musikrettighederne blevet billigere for at sende radio på DAB end på FM, siger han.

Discovery har stor appetit på regional DAB  

Det er den nationale aktør Discovery Networks Radio, der angiveligt er sat til salg, som viser mest interesse for regional DAB. Den fusionerede Jysk Fynske Medier afslører også klare radioambitioner i udvalgte regioner.

Medieordførerne mødtes i går for på ny at diskutere den generelle, men meget omdiskuterede udrulning af DAB, som det regionale udbud blot er et nyt hjørne af. Mødet førte ikke til nyt ifølge MediaWatchs kilder. Ordførerne mødes igen den 7. april.

DR og Venstre gør fælles front om digital radio 

Usikkerhed om DAB-plan fortsætter 

P4 kommer på DAB+ i dag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også