Radio ildsjæl er død

En af  branchens store off-air radiopersonligheder, Derrick Wilkie, døde mandag efter lang tids sygdom.

En af landet store off-air radiopersonligheder, Derrick Wilkie, døde mandag efter lang tids sygdom. Han blev kun 55 år gammel.

Gennem tre årtier brændte den skotskfødte Derrick Wilkie for dansk radio.

Han begyndte radiokarrieren på Radio Hillerød i 1988, samme år reklamer blev tilladt på lokalradio, hvor han både var vært, speaker, reporter - og ikke mindst sælger.

I 1990 kom han til Radio Uptown og senere Radio2 – og sammen med Jim Receveur var Derrick med til at oprette salgsselskabet Det Danske Radiobureau og samtidig søsætte den nye 'Radio100 FM' i november 2003 på FM6 koncessionen.

Så sent som i 2013 var han iværksætter af en ny poprock radio 'DinRadio', der gik on-air i foråret.

Derrick Wilikes faglighed var respekteret udenfor Danmarks grænser. Han holdt foredrag på NAB i USA, og var gennem en årrække medlem af Radio Advertising Bureau’s (RAB) planlægningskomite.

Derrick Wilkie var også programchef for Radiodays i 2012.

Kilde: Radioassistant

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også