MediaWatch

Prix Radio: P3 og Voice vindere

DR vandt seks radiopriser ud af 10, SBS Radio fik tre priser, og reklameproducenten Lars Jul én enkelt pris ved lørdagens Prix Radio 2012.

DR vandt seks radiopriser ud af 10, SBS Radio fik tre priser, og reklameproducenten Lars Jul én enkelt pris ved lørdagens Prix Radio 2012.

DR blev belønnet for P3, særligt eftermiddagsprogrammet Monte Carlo, men også Alex Nyborg Madsen, P4 og P1-dokumentar.

The Voice kom hjem med to priser i lørdagens uddeling, mens Radio24syvs nomineringer ikke gav gevinst denne gang.

"Gennem den seneste tid har vi prøvet at forny P3 og gøre kanalen lidt frækkere, og det synes jeg i høj grad er lykkedes. Det glæder mig at se, at det bliver honoreret med to priser til ’Monte Carlo’-folkene. Samtidig synes jeg også, at ’P3 Nyheders ”benspænd” med at holde en politikerfri uge viser, at vi godt tør prøve at gå nye veje for at lave spændende radio,” siger Tor Arnbjørn i en pressemeddelelse.

Tor Arnbjørn glæder også over, at DR fik ’Årets public service’-pris for Alex Nyborg Madsens klassiske musikformidling på P4, og over at P1 og Bjarke Stender fik en Prix Radio for bedste dokumentar/feature.


Prix Radio 2012 gik til:

Årets Dokumentar/Feature:
”Min onkels aske”, DR P1
Bjarke Stender

Årets Drivetime:

”Monte Carlo”, DR P3
Peter Falktoft, Esben Bjerre, Gry Frid-Nielsen & Mette Kjær

Årets Kommercielle Radiostation:

The Voice
SBS Radio

Årets Morgenshow:

”VÅGN OP!”, The Voice
Benedicte Balling & Jakob Maarup

Årets Nyhed/Aktualitet:

”P3Nyheders politikerfri uge”, DR P3
P3Nyheder

Årets Promotion for Program:

”EM på P3”, DR P3
Morten Steingrim

Årets Event:

”Flashmob for Radio Klassisk”, Radio Klassisk
Uffe Savery, Mads Damsbo, Rune Born Schwartz & Kenny Jensen

Årets Public Service:

”Madsen på P4”, DR P4
Alex Nyborg Madsen

Årets Radioreklame:
”Langelandsfestival – fuckfinger”
Lars Jul/Mount Belzoni Production

Lytterprisen: Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon:

"Monte Carlo", DR P3
Esben Bjerre & Peter Falktoft.
Næsten 50.000 danskere stemte og flest valgte 25-årige Esben Bjerre og 27-årige Peter Falktoft som landets bedste radioværter anno 2012.

 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs