DR klar med ny mobil-radio

I begyndelsen af juli lancerer DR en ny webradio, der i stil med tv-servicen DR NU skal give lytterne mulighed for at høre de seneste, nyere radioprogrammer på smartphones og tablets - uden at det kræver en app.

DR bruger højsommeren til at rulle en ny webradio ud, som fungerer på smartphones og tablets - uden at man skal installere en app først.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Webradioen, der lanceres 7. juli, fungerer i samme stil som dr.dk/nu, hvor man kan søge og afspille alle de seneste tv-programmer direkte i browseren på mobilen.

”Indtil videre har det ikke været muligt selv at vælge på mobilen præcis hvad, man ville høre, medmindre det var liveprogrammer. Det kan man nu,” siger Erik Henz Kjeldsen, der er redaktør for digital radio og har stået i spidsen for udviklingen af den nye webradio, i meddelelsen.

Redaktøren lægger ikke skjul på, at DRs on demand-tilbud på radio i lang tid har haltet bagefter den generelle udvikling i danskernes mediebrug, der går mod de mobile devices.

”Det er tankevækkende, at langt hovedparten af DRs radio on demand-lytning sker på en PC, samtidig med at resten af internetbrugen i stigende grad sker på smartphones og tablets,” siger han.

”Det er fordi, at DRs webradio ikke har kunnet følge med – men det kan det nu.”

Radioudgaven af DR NU har været under udvikling det seneste halve år og kan allerede nu beta-testes via Dr.dk/beta/radio. Ud over den nye web-radio-side vil der også komme en ny radio-app til smartphones i løbet af den næste måned.

DR1 henter ny kanalchef hos TV2 Norge

Global: NRK vil udfordre DR Dramas position

Rønn: DR er ikke blevet større 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også