Radiostationen NRJ lukket i Danmark

Opdateret. Efter 15 år forsvinder det franske radiobrand NRJ fra FM-båndet i Danmark. Frekvenserne blev overtaget lørdag af en ny rock-popkanal.

Radiostationen NRJ lukkede lørdag på FM efter 15 år i Danmark.

NRJs danske  franchaise-indehaver, Henrik Hansen, har gennem årene tabt tocifrede millionbeløb på NRJ stationerne og teamede i foråret op med den tidligere Radio 100 salgs- og udviklingsdirektør Derrick Wilkie, skriver Radioassistant.

Som omtalt på Mediawatch var planen at lancere et nyt projekt,  'DinRadio', med pop og blødere rock på frekvenserne. Den radiostation er nu i luften.

"Vores danske samarbejdspartner har valgt at søge nye græsgange, og det ønsker vi dem al mulig held og lykke med," siger Richard Mazeret, der er Chairman for NRJ Scandinavia.

NRJ vil fortsat kunne findes netradio feeds via nrj.dk.

NRJ er et fransk radionetværk lanceret i 1981, nu med radiobrands fra Finland, til det sydlige Frankrig.  NRJ står for Nouveau Radio Jeunes (Ny Radio for de unge)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også