Nyt radiounivers udfordrer SBS' Radioplay

Tre erfarne radiopersonligheder etablerer et nyt online-univers med nonstop rock, pop, hip-hop og lounge musik.

Et nyt online univers 'Music Nation' lancerer den 7. marts fem nye radiostationer og har en sjette på trapperne.

Bag Music Nation står tre meget erfarne herre inden for radio, Thomas Madvig (P3, MTV), Mikkel Ellgaard (Voice, Sky, VH1) og Alexander Nygart (Radio NRJ og White Shark Media). De har ingen investor med sig, men kommer med  deres private sparepenge.

Projektet bliver en direkte konkurrent til RadioPlay, der har SBS-koncernen i ryggen.

Fælles for radiostationerne på Music Nation er ifølge bagmændene, at de er skræddersyet med playlister og genkendelighed, udarbejdet af "genrespecialister". De mener samtidig, at timingen er rigtig, fordi udbredelsen af smartphones og tablets og lavere priser på bredbånd åbner nye radiomuligheder.

“Lige nu tales der meget om DAB, men det er stadigvæk kun DR og landets store kommercielle spiller, SBS, der har adgang til det. Så her er det pengepungens størrelse på virksomheden bagved, der afgør, hvad lytteren kan høre på," siger medstifter Alexander Nygart i en pressemeddelelse.

“Som online- og app-baseret radio kan vi bryde monopolet og håber, at vi kan være med til at markedsføre et mere indholdsstyret radiomarked snarere end udbudsstyret.  Et marked hvor det er kvaliteten frem for beliggenhed, der udgør din eksistens,” siger medstifter og idégrundlægger Alexander Nygart.

Lanceringen af en sjette radiostation skal ske via en afstemning blandt brugerne.

SBS dropper violinerne: Rock skal ryste DR  

De fem brands

På 'Radio Nation' pop og rock musikken gennem fire årtier.

På 'First Nation' spilles den nyeste musik, der ligger eller er på vej til hitlisternes top.

På 'Rock Nation' vælter man sig i  rockmusik, tre årtiers "rendyrket tråd".

På 'Street Nation' mixes hip hop og R&B.

På 'Lounge Nation' serveres tilbagelænet musik - til arbejde eller hygge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også