Radio4 døjer med stressproblemer blandt ansatte

Godt hver 10. redaktionelle medarbejder på Radio 4 har på et tidspunkt været sygemeldt med stress siden opstarten i 2019. Direktør peger på underbemanding i radioens første tid som en faktor, men afviser, kanalen generelt har ondt i arbejdsmiljøet.
Den statsfinansierede public service-kanal, Radio 4. tog over fra Radio24syv 1. november 2019 | Foto: Anita Graversen
Den statsfinansierede public service-kanal, Radio 4. tog over fra Radio24syv 1. november 2019 | Foto: Anita Graversen

Siden Radio 4 overtog FM4-frekvensen fra Radio24syv i november 2019 har mellem seks og syv ud af i alt omkring 60 fastansatte, redaktionelle medarbejdere på et tidspunkt været sygemeldt med stress. Det skriver Journalisten.

Ifølge direktør Anne-Marie Dohm var stationen underbemandet i begyndelsen, og det ser hun som en del af baggrunden, men hun afviser, der i dag er problemer.

"Vi skulle rekruttere så mange mennesker på så kort tid, at det tog et stykke tid, før alle var på plads på alle positioner. Så i starten var vi grundlæggende for få med alt det, der skulle laves," forklarer hun og uddyber, at kanalen lagde ud med en redaktionel bemanding på 40, men i dag er "20-25" flere.

15 redaktionelle medarbejdere har forladt kanalen siden opstarten, skriver Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også