Spotify indgår millionaftale om populær amerikansk podcast

Den amerikanske podcaster Alex Cooper og hendes program "Call Her Daddy" rykker til Spotify, der har indgået en treårig aftale om podcasten.

Spotify fortsætter investeringerne i podcastindhold og føjer podcasten "Call Her Dadddy", der har værten Alex Cooper i front, til fra næste måned.

Det skriver Variety.

Aftalen er treårig og vurderes at have en værdi på 60 mio. dollar, skriver Varity.

Podcasten, der har været i hus hos selskabet Barstool Sports hører til de mest lyttede på Spotify og har sex, dating og mental sundhed som omdrejningspunkt. Den har især godt fat i de unge voksne og teenagere.

Spotify har gennem længere tid arbejdet offensivt på at udbygge fundamentet inden for musikstreaming med podcast.

Selskabet har bl.a. købt flere podcastproducenter og indgået aftaler om podcastproduktioner med bl.a. Barack og Michelle Obama og den britiske prins Harry og partneren Meghan Markle.

Podcasten flytter ind på Spotify med bagkatalog fra 21. juli.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også