DR lukker Filmland på P1

Vært på det efterhånden 19 år gamle film- og tv-program på P1 bekræfter, at det står til at lukke ved udgangen af året. Det er del af en større overhaling af kulturdækningen, lyder det fra P1-chef.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Når kalenderen skifter til 2022 lukker det velkendte radioprogram "Filmland på P1", der har eksisteret i forskellige variationer i næsten to årtier. Det bekræfter vært Per Juul Carlsen over for Filmmagasinet Ekko.

"Jeg har ikke rigtigt nogen kommentarer, for jeg kender ikke årsagen til beslutningen. Så vidt jeg er orienteret, bliver DR nu uden et filmprogram, men jeg ved ikke, hvad der tænkes i de højere lag hos DR Medier," skriver Per Juul Carlsen til magasinet.

Nikolai Thyssen, chef for P1, uddyber, at DR er i gang med at se på hele stationens kulturdækning, og hvordan den skal turneres næste år.

Meldingen kom tirsdag, sammme dag som Lisbeth Langwadt, DR's programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, også over for Ekko bekræftede rygter om, at kulturprogrammet "Troldspejlet & Co" går en usikker fremtid i møde, hvor stationen vil se på hvor og hvordan programmet bør udkomme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også