MediaWatch

Folkemødet bliver afholdt med publikum til sommer

Publikum vil til sommer kunne se politiske debatter og foredrag live på Bornholm. Folkemødet bliver realiseret med fysisk fremmøde, omend stadig i en anderledes form end vanligt.

Margrethe Vestager og Karen Bro under en begivenhed på Ekstra Bladets scene på Folkemødet 2019. | Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Folkemødet vil til sommer bringe politikere, journalister og borgere sammen i Allinge, fastslår den politiske festivals direktør, Camilla Laudrup over for Altinget.

Udmeldingen kommer, efter at en politisk aftale natten til tirsdag har hugget i sten, at udendørs arrangementer kan blive afholdt henover sommeren, dog med højst 2000 deltagere i alt. Aftalen har kvalt de sidste forhåbninger hos en lang række danske musikfestivaler, som har aflyst aktiviterne i 2021, men den politiske af slagsen, Folkemødet, holder altså fast.

Rammerne om Folkemødet er tilpasset coronarestriktionerne, hvor billetholdere får adgang til en scene i én blok á tre timer dagligt. Der vil blive afholdt 250 debatter på i alt 12 scener - hvoraf man vil kunne tilgå livestream af syv af scenerne, såfremt man ikke får fingrene i en billet.

Blandt de medier, der vil dække Folkemødet, der afholdes 17.-19. juni, er Altinget, DR og Politiken, fremgår det af festivalens hjemmeside.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs