MediaWatch

DR om mandsdomineret musikudbud: Det er et kæmpe problem

Musiktilbuddet på DR's radiokanaler har ikke været mangfoldigt nok, og det er et problem, mener ledende redaktionschef.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

DR er i gang med en proces, som skal ende med, at der kommer mere musik af kvindelige kunstnere ud af danskernes radio. Man har således haft en blind vinkel, hvad angår repræsentation, fortæller Kasper Tøstesen, ledende redaktionschef hos DR Ung med ansvar for bl.a. musikken på P3, P4, P5 og P6, til Politiken.

"Der er et kæmpe problem. Når omkring 20 procent af den musik, vi spiller, er med kvindelige hovedkunstnere, så mener jeg, det er en alt for skæv balance. Faktum er, at vi spiller for lidt musik med kvindelige kunstnere. Og vi vil gerne spille mere musik med kvindelige kunstnere, det er helt klart vores ambition. For vores tilbud er ikke mangfoldigt nok, når vi har så stor en overrepræsentation af mandlige kunstnere," siger han.

Rettighedsorganisationen Koda præsenterede i december en statistik baseret på køn. Tallene viser, at 19 pct. af Kodas medlemmer er kvinder, og at kun 10 pct. af udbetalingerne fra Koda går til kvindelige kunstnere og musikere.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs