DR vil spille mere musik af kvindelige kunstnere

Tal fra Koda har vist en stor kønsmæssig ubalance i musikbranchen, og den vil DR være med til at rette op på.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Andelen af musik på DR's flader, som kvindelige kunstnere står bag, skal stige, lyder ambitionen fra Kasper Tøstesen, ledende redaktionschef hos DR Ung med ansvar for bl.a. musikken på P3, P4, P5 og P6, over for Politiken.

"Vi er i gang med en proces, hvor vi prøver at få meget mere indsigt i det her for at finde ud af, hvordan vi kan bidrage til en bevægelse. Og den skal helt klart ende med, at vi spiller flere kvindelige kunstnere. Og at der forhåbentlig kommer et meget større udbud af kvindelige kunstnere," siger Kasper Tøstesen til Politiken.

Rettighedsorganisationen Koda præsenterede i sidste uge statistik baseret på køn. Tallene viser, at 19 pct. af Kodas medlemmer er kvinder, og at kun 10 pct. af udbetalingerne fra Koda går til kvindelige kunstnere og musikere.

"Disse tal afspejler på ingen måde det omgivende samfund, og vi går glip af et umådelig stort potentiale og en masse talent, som kunne gavne udviklingen og konkurrencen i hele den danske musikbranche," udtalte Niels Rønsholdt, bestyrelsesformand for Koda, i sidste uge i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også