Programchef på Radio Loud: Giv os en chance

Efter uger med politisk diskussion om Louds eksistensberettigelse, beder DAB-kanalens programchef nu om arbejdsro. Han peger desuden på, at de lave lyttermålinger ikke tager højde for, at kanalens programmer er downloaded 40.000 gange ifølge Louds oplysninger.
Foto: Loud PR
Foto: Loud PR

Efter uger med kritik af radiokanalens indhold og lyttertal fra flere politikere, opfordrer programchef på ungekanalen Radio Loud, Kim Pihl-Vester, nu til, at kanalen reelt bliver givet en chance og får arbejdsro til at opbygge DAB-kanalen i et interview med Jyllands-Posten.

"Folk knokler, og det eneste, vi beder om, er, at I lige giver os en chance og giver os noget arbejdsro. Vi har været i luften i otte uger, helt ærligt," siger han.

Siden sendetilladelsen til den nye DAB-kanal i efteråret blev tildelt Loud, har der været kritik af både udbudsproces, indhold og lyttertal, der i perioder har været for lave til at kunne registreres af Kantar Gallup. Ifølge Kim Pihl-Vester er målingen af flow-radio dog ikke hensigtsmæssig, da især de unge har tendens til at downloade indhold som podcast - og ifølge programchefen er Louds indhold downloaded mere end 40.000 gange på nuværende tidspunkt.

Tidligere i juni fik medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg lov til - i fortrolighed - at se, hvad der ligger bag Radio- og tv-nævnets afgørelse af efterårets udbud af en public service-kanalen. Nævnet har tidligere afvist at udlevere dokumenterne, men vil altså nu give politikerne adgang til at se dialogen. Når det er sket, vil medieordførerne beslutte, om der skal tages videre skridt i sagen og eventuelt indledes en advokatundersøgelse af processen.

Kulturminister kan være ”gået for langt” i sin kritik af Radio Loud

Politikere vil tage bestik af DAB-dokumenter før beslutning om advokatundersøgelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også