Kulturminister kan være ”gået for langt” i sin kritik af Radio Loud

Det kan potentielt være et brud med armslængdeprincippet, at kulturminister Joy Mogensen (S) har kritiseret Radio Loud i skarpe vendinger, det mener flere mediefolk og eksperter.
Foto: Martin Sylvest//
Foto: Martin Sylvest//

Kulturminister Joy Mogensen kan muligvis have gjort sig skyldig i et brud på armslængdeprincippet, da hun under et samråd i sidste uge kritiserede Radio Louds udbud af programmer i forhold til, hvad kanalen vandt sit udbud på.

Det skriver Berlingske efter at have snakket med en række mediefolk og eksperter på medieområdet.

En af dem er medieforsker og professor emeritus ved Aarhus Universitet Frans Mortensen. Bruddet kommer sig af, at hun udtaler sig om noget, som Radio- og TV-nævnet skal udtale sig om.

”Nævnet skal se Loud efter i sømmene. Det er tilsynsmyndigheden. Derfor skal hun ikke kommentere, om Loud lever op til sendetilladelsen. Det er et meget klart brud på, hvordan arbejdsfordelingen mellem ministeren og nævnet skal være,” siger Frans Mortensen, der blandt andet også bliver bakket op af mediekommentator Lasse Jensen fra Information, som mener at ministeren "er gået for langt".

Politikere vil tage bestik af DAB-dokumenter før beslutning om advokatundersøgelse

Radio- og tv-nævnet giver politikere lov til at se omdiskuterede DAB-dokumenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også