Bestyrelsesmedlem for Radio24syv-ejer tror på overlevelse

"Jeg tror, at Radio24syv overlever," siger Jakob Kvist, der sidder i bestyrelsen for selskabet bag stationen.
Jakob Kvist, bestyrelsesmedlem i Radio24syv, drømmer om en plads på FM-båndet, men kan også leve med en DAB-kanal. | Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO/arkiv
Jakob Kvist, bestyrelsesmedlem i Radio24syv, drømmer om en plads på FM-båndet, men kan også leve med en DAB-kanal. | Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU

Hvis man spørger Jakob Kvist, der er medlem af bestyrelsen i Berlingske People A/S, som ejer Radio24syv, kommer taleradioen sandsynligvis til at overleve. Det siger han i et interview med avisen Berlingske.

Fremtiden for Radio24syv har ellers været usikker, da et udbud af det FM-bånd, som stationen sender på, krævede, at indehaveren af FM-båndet skulle flytte 70 procent af stationen mindst 110 kilometer væk fra København.

Det fik Berlingske Media og People Group, der tilsammen står for Berlingske People, til at melde pas og annoncere, at radiostationen ville lukke.

Siden da har flere af de partier, som står bag aftalen om udbuddet, åbnet op for, at Radio24syv måske kan fortsætte som DAB-radio. Det vil i så fald betyde, at stationen kan afspilles på DAB-radioer.

Det giver Jakob Kvist håb. Han sidder i bestyrelsen i det selskab, der står som ejere af stationen. Han er samtidig kreativ direktør i ArtPeople, der er et af de bureauer, der udgør People Group.

"Jeg tror, Radio24syv overlever, " siger han til Berlingske.

"Det er et relativt bredt politisk ønske, at den kommende FM4-kanal får sit udgangspunkt i Jylland, og der er i sig selv intet ondt i at ønske sig en taleradio med jysk udgangspunkt."

"Derfor er det efter min opfattelse ikke realistisk på denne side af et valg, at man ruller forliget helt tilbage og genudbyder FM4 uden geografiske krav."

Men med åbningen for, at Radio24syv kan køre videre som DAB-radiostation, giver en mulighed for at føre stationen videre, mener han.

Det står ikke klart, om han taler på vegne af People Group og dermed den ene halvdel af ejerkredsen bag Radio24syv.

Den anden halvdel, Berlingske Media, har heller ikke angivet, hvorvidt de ønsker at videreføre Radio24syv som en DAB-station.

Ifølge Jakob Kvist vil fremtiden som DAB-station "halvere radioens lyttertal".

"Men i forhold til, hvor vi stod for en uge siden, er det et kæmpe fremskridt," siger han til Berlingske.

/ritzau/

Kulturminister erklærer sig klar til at genåbne radioaftale

Måling: Flertal er uenig i kravet til placeringen af FM4

Spillet om Radio24syv står åbent efter nye politiske signaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også