Kulturminister erklærer sig klar til at genåbne radioaftale

Mette Bock (LA) er klar til at genforhandle udbud for at redde Radio24syv. Dansk Folkeparti afviser dog.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
RITZAU

Kulturminister Mette Bock (LA) siger til Berlingske, at hun er parat til at genåbne udbuddet af FM4-radiokanalen og fjerne kravet om en placering på mindst 110 kilometer fra København.

Udbuddet af FM4 har fået meget opmærksomhed, da det med sit loyalitetskrav ifølge Berlingske Media gjorde det umuligt for Radio24syv, der for nuværende har FM4, at deltage og dermed fortsætte.

"Jeg vil gerne gå med til at fjerne lokalitetskravene til den nye FM4, siger kulturminister Mette Bock (LA) nu til Berlingske og siger yderligere:

"Det, det handler om, er at lave radio, der fortæller om hele landet. Det kan vi godt skrive ind i et nyt udbud. Det vil være den rigtige måde at gøre det på."

Det var et krav fra Dansk Folkeparti, der førte til loyalitetskravet i det nye udbud. Det er blevet tolket som, at Dansk Folkeparti ønskede at lukke Radio24syv.

Hverken for eller imod 24syv

Tidligere på ugen åbnede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, dog for, at Radio24syv kan fortsætte som DAB-radio.

"Det her er også for at understrege vores mening med medieforliget. Det har aldrig været en diskussion for eller imod Radio24syv, som det flere steder er blevet gjort til," sagde Kristian Thulesen Dahl til DR.

"Vi mener bare, at når vi finansierer to taleradioer, skal den ene ligge i Vestdanmark."

Fredag siger Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, da også, at partiet ikke er klar til decideret at genåbne udbuddet af FM4.

"Vi har lavet en aftale om FM4, og den skal vi stå fast på. Udbuddet er allerede startet, og der er i øvrigt informationsmøde i dag. At fjerne loyalitetskravene for FM4 er ikke i vores tanker," siger han til Berlingske.

Et borgerforslag om at bevare Radio24 har siden onsdag indsalet 19.162 stemmer ifølge Borgerforslag.dk.

Måling: Flertal er uenig i kravet til placeringen af FM4

Teracom ser Radio24syv som tiltrængt løftestang for kommercielt DAB-marked

Spillet om Radio24syv står åbent efter nye politiske signaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også