Nævn fremlægger tidsplan for udbud af FM4-kanal

Rammerne om det kommende udbud af FM4-kanalen blev præsenteret tidligere på ugen, og nu er tidsplanen for udbuddet af kanalen klar.
Foto: Ritzau Scanpix/Politiken/Peter Hove Olesen
Foto: Ritzau Scanpix/Politiken/Peter Hove Olesen

FM4-frekvensen, som Radio24syv har haft tilladelsen til siden 2011, skal udbydes i løbet af foråret, og i en meddelelse sætter Radio- og tv-nævnet, som står for udbuddet, datoer på de forskellige led i udbudsprocessen.

Første punkt på dagsordenen er et informationsmøde, som afholdes 5. april. Skriftlige spørgsmål til udbuddet kan stilles frem til 10. april, mens den måske vigtigste dato – deadline for at søge om sendetilladelsen – er 20. maj kl. 12. Nævnet sætter til gengæld ikke dato på, hvornår det regner med at kåre en vinder af udbuddet.

Det er som nævnt Radio- og tv-nævnet, der står for udbuddet. Tilladelsen til FM4 tildeles efter en såkaldt skønhedskonkurrence, hvor forskellige parametre og kriterier tillægges vægt. Største vægt har ansøgernes planer for programmer med 40 pct. Derudover tæller "kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften" og det tilskud, som "ansøger tilbyder at kunne drive radiokanalen for" hhv. 35 og 25 pct.

Af rammerne om det kommende udbud, som blev præsenteret tidligere på ugen, fremgår det bl.a., at radiokanalens hovedredaktion samt 70 pct. af de redaktionelle medarbejdere skal have arbejdssted mindst 110 km fra København, at kanalen må sende 12 minutters reklamer dagligt, og at kanalen må opkræve brugerbetaling for podcasts, 14 dage efter programmerne har været sendt på radiokanalen.

Radio24syvs sendetilladelse udløber 31. oktober. Den kommende tilladelsesperiode løber fra 1. november 2019 til udgangen af 2027.

Indtil videre har en række forskellige aktører i mere eller mindre utvetydige vendinger udvist interesse for at byde ind på kanalen. Det gælder Berlingske Media, der er hovedejer af Radio24syv, Bauer Media, Nordic Entertainment Group, Heartbeats og et konsortium af syv regionale medieselskaber med Jysk Fynske Medier i spidsen.

Forlag vil længere frem på podcastbanen med FM4-samarbejde

S vil ikke ændre rammerne for 24syv-kanal ved magtskifte

Regeringen skruer op for tilskuddet til FM4-kanal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også