FLSmidths kommunikations-chef stopper
Kommunikationschef Jesper Larsen i ingeniørkoncernen FLSmidth skifter per 1. januar stilling til direktør for Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Det fremgår af en meddelelse fra museet.
Her afløser han 70-årige Jens Breinegaard, der træder fra efter 30 år i direktørstolen, som han overtog i nogenlunde samme alder, som Jesper Larsen har på skiftedagen. Han fylder 42 år i november.
Jesper Larsen er cand. mag. i historie og samfundsfag med speciale i teknologihistorie, og sammen med stillingen som global kommunikationschef i FLSmidth har han i sine 15 år hos ingeniørkoncernen haft ansvar for koncernens historiske arkiver.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Pressechef stopper i TDC
For abonnenter
Finansrådet fyrer pressechef
For abonnenter