Clear Channel med mio.-underskud i 2013

Udendørsreklameudbyderen Clear Channel tabte i 2013 35 mio. kr. En stor del af underskuddet skyldes dog engangsomkostninger, og det giver direktøren tro på tingene.

Danmarks næststørste udendørsreklameudbyder, Clear Channel, mærker for alvor, at de befinder sig i et presset marked. Selskabets dugfriske årsregnskab for 2013 viser således, at bruttofortjenesten faldt til 23 mio. kr., mens resultatet lander på -35 mio. kr., skriver Markedsføring.

Resultatet er dog påvirket af ekstraordinære omkostninger på omkring 25 mio. kr., hvilket - hvis man ser bort fra dem - reducerer underskuddet en del. Og det er set i lyset af det, at optimismen i Clear Channel skal findes. 

"Det lyder måske overraskende, men vi er faktisk på rette vej, og vores kerneforretning er væsentligt forbedret, selv om tallene antyder noget andet," siger Jens Stener, adm. direktør i Clear Channel, til Markdsføring.

Han hæfter sig desuden ved, at Clear Channels moderselskab, CCI, der er børsnoteret, sidste efterår tilførte Clear Channel 15 mio. kr. i ekstra kapital og igen 25 mio. kr. for en måned siden. Derudover har de stillet en låneramme til rådighed forselskabet til at gennemføre en restrukturering.

Tabte sag mod eks-direktør

Jens Stener blev i 2012 ansat som adm. direktør, efter at den tidligere danske chef Henrik Sørensen blev bortvist af ejerne efter 12 år som adm. direktør.

Senere viste årsregnskabet for 2012, at revisorerne, Ernst & Young, fandt grund to alvorlige anmærkninger: Et medlem af den tidligere ledelse, som altså var bl.a. Henrik Sørensen, "kan have overtrådt bestemmelser i straffeloven". Og i visse tilfælde har selskabet, også under Henrik Sørensen, ikke fulgt reglerne for indberetning af A-skat og AM-bidrag.

I 2013 oprettede Henrik Sørensen et nyt selskab, Out Of Home Media, der hentede en stor kontrakt med Clear Channels suveræne storkunder Arriva, ligesom han også ansatte en stribe tidligere Clear Channel-folk.

Det fik i Clear Channel til at stævne Henrik Sørensen for at bryde konkurrenceklausulen i sin direktør-kontrakt. I første omgang begærede Clear Channel byretten i Lyngby om at forhindre Henrik Sørensen i at være involveret i det konkurrerende selskab indtil foråret 2015. Det blev dog afvist.

Derfor kærede Clear Channel kendelsen til landsretten. Men også Østre Landsret gav Henrik Sørensen medhold i, at det var ikke brud på hans konkurrenceklausul, da han oprettede Out of Home Media.

Clear Channel taber strid med eks-direktør i Landsretten

Clear Channel trækker eksdirektør i Landsretten

Bortvist direktør i retsstrid med Clear Channel

Rettelse: 16.06.2014 kl. 13.30
Vi skrev, at Henrik Sørensen blev bortvist på baggrund af revisorernes anmærkninger i Clear Channels 2012-regnskab. Henrik Sørensen blev dog opsagt og bortvist før 2012-regnskabet var afsluttet. Out of Home blev desuden oprettet i 2013. Ifølge CVR blev det formelt oprettet 31.05.2013, men fik sin første kunde, Arriva, i efteråret 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også