Analyse: Optimistisk annoncemarked for 2014

Annoncemarkedet kommer stærkt tilbage i 2014 - hvis forbrugerne altså vil - spår annoncørerne i den årlige Trendsanalyse.

Annoncørerne tror, at opsvinget rykker nærmere, og hvis forbrugerne vel at mærke er lige så optimistiske, bliver 2014 et vendepunkt, viser årets Trendsanalyse fra Megafon og Markedsføring.

Trendsanalysen kortlægger de større annoncørers planer for 2014.

Konklusionen er, at online står stærkere end nogensinde målt på mange parametre - på bekostning af de fleste andre mediegrupper.

Alle digitale kategorier går frem på annoncørernes budgetter, både marketingaktiviteter på egne hjemmesider, søgeordsannoncering, sociale netværk og bannerannoncering.

Kun på ét punkt kan et gammelt medie slå online. Flest (44%) annoncører mener, at tv stadig er det vigtigste medie for afsætning af produkter, og tv udgør fortsat på 22 pct. af marketingbudgetterne.

Når det gælder digitale mediekategorier, som annoncørerne vil bruge mere, er det især sociale netværk, der dukker op i svarkolonnerne. Ingen forventede, at udnytte dem i 2012-analysen, men 89 pct. forventer at bruge dem i 2014.

Årets Trends-undersøgelse har denne gang ikke kun spurgt top 500 annoncører, men også de mellemstore annoncører – med reklamebudgetter under tre mio. kr.

Gallups Trendsanalyse udkommer ikke i år.

Gallup dropper 'Trendsanalysen' efter 27 år 

.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også