FH nedlægger presseafdeling og chef fratræder
Der vil fremover ikke være en selvstændig presseenhed i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,3 mio. lønmodtagere. Det skriver FH’s kommunikations- og pressechef Jakob Elkjær i et opslag på Linkedin ifølge K-Forum, hvor han også oplyser, at han fratræder sin stilling som følge af omlægningen.
Kommunikations- og presseopgaverne skal foldes i en større afdeling, lyder det i opslaget.
”FH har ønsket at sammenlægge kampagne og organiseringsteamet for at opnå bedre sammenhæng mellem FH’s kampagnearbejde, arbejdet med ok-indsatsen og organiseringsarbejdet. I den forbindelse nedlægges presseteamet som selvstændigt team og stillingen som pressechef,” skriver Jakob Elkjær.