Arbejdsnedlæggelser i HK var udløst af brev fra DJ-medlemmer

En udtalelse fra DJ-medlemmer ansat i HK Privat blev startskuddet til, at flere hundrede medarbejdere i fagforeningen torsdag til fredag nedlagde arbejdet.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Torsdag nedlagde mellem 300 og 400 medarbejdere i fagforeningen HK arbejdet som følge af stærk utilfredshed med en ledende medarbejder i kommunikationsafdelingen - en krise, der udspringer af en udtalelse fra seks DJ-medlemmer i HK Privat, hvori kritikken af chefen uddybes. Det skriver Journalisten, der har set udtalelsen.

Medarbejderen beskrives i udtalelsen som en, der ”overfuser og nedgør medarbejdere”, og som generelt skabt et ”ubehageligt og utrygt arbejdsmiljø”, blandt andet fordi den ledende medarbejder har svært ved at ”styre sine følelsesudbrud”.

Fredag genoptog de ansatte arbejdet, og der er indgået en aftale mellem kommunikationsafdelingen, tillidsrepræsentanterne og HK Privats ledelse, der giver 10 dage til at finde en holdbar løsning.

Journalisten har forsøgt at foreholde kritikken for den pågældende medarbejder, men vedkommende er ikke vendt tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også