Egmont Fonden henter ny kommunikationschef fra håndboldforbund

Kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund bliver fra nytår ny public affairs- og kommunikationschef i Egmont Fonden.
Foto: Jan Christensen/Frontzone Sport
Foto: Jan Christensen/Frontzone Sport

Egmont Fonden har fundet ny public affairs- og kommunikationschef i skikkelse af Katrine Munch Bechgaard, der 1. januar skifter rolle efter fire år som kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Egmont Fonden.

Hun har tidligere været kommunikationschef i Børnerådet og har desuden tidligere været medlem af Medierådet for Børn og Unge. 

Det er bl.a. erfaringerne herfra, som skal i spil i Egmont Fonden, hvor en hovedopgave bliver at mobilisere relevante aktører, så de i højere grad understøtter udsatte børn og unges vej igennem uddannelsessystemet og konkert sikre, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030, lyder det.

"Vi glæder os over at kunne byde velkommen til Katrine, som har nogle imponerende og brede strategiske kommunikationskompetencer samt en dyb erfaring på børneområdet, hvilket vil være helt afgørende for at implementere Egmont Fondens almennyttige strategi til gavn for børn og unge i udsatte positioner," udtaler direktør for Egmont Fonden, Henriette Christiansen.

Katrine Munch Bechgaard afløser Marie Louise Andergren Andersen, der er skiftet til en stililng som chef for public affairs og kommunikation på det sociale område i Bikubenfonden.

Egmont er en erhvervsdrivende fond, der driver landets største mediekoncern med én hånd og med den anden støtter børn og unge i fondsregi. I 2020 uddelte Egmont Fonden 90,6 mio. kr. til almennyttige formål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også