Kommunikation og Sprog vælger ny frontfigur

Chef for forbundet Kommunikation og Sprogs kommunikationspolitiske udvalg stiller sig i spidsen for fagforeningen fra nytår.
Foto: Kommunikation og Sprog
Foto: Kommunikation og Sprog

Cathrine Holm-Nielsen afløser i det nye år Per Lindegaard Hjort som forperson i fagforeningen Kommunikation og Sprog.

Det skriver forbundet i en pressemeddelelse,

Udskiftningen kommer, efter Per Lindegaard Hjorth i oktober meldte sin afgang fra posten efter 12 år.

På et repræsentantskabsmøde i weekenden blev Cathrine Holm-Nielsen valgt som hans efterfølger. Hun er 41 år, uddannet cand.ling.merc og kommer fra en stilling som chef for Global Talent Acquisition hos Leo Pharma.

Hun har løbende været engageret i forbundet bl.a. som medlem af Hovedbestyrelse ad flere omgange og som leder af det kommunikationspolitiske udvalg. I sin nye rolle ser hun det bl.a. som en hovedopgave at tydeliggøre relevansen af Kommunikation og Sprog som fagforbund.

"Vi skal engagere flere KS-stemmer, vi skal udvikle, hvor der er potentiale," udtaler hun.

"Arbejdsmarkedet har forandret sig, og mange spørger: Hvorfor skal jeg være medlem af en fagforening?"

Kommunikation og Sprog har eksisteret siden 1970 og tæller omkring 8000 medlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også