Formand for Kommunikation og Sprog stopper

Forbundet Kommunikation og Sprog står over for et formandsskifte, efter Per Lindegaard Hjorth har meldt sin afgang fra posten, som han har haft gennem 12 år.
Per Lindegaard Hjorth takker af på formandsposten i Kommunikation og Sprog ved repræsentantskabsmødet i november | Foto: Mike Reuter
Per Lindegaard Hjorth takker af på formandsposten i Kommunikation og Sprog ved repræsentantskabsmødet i november | Foto: Mike Reuter

Efter 12 år skal fagforbundet Kommunikation og Sprog udpege en ny formand, når Per Lindegaard Hjorth til november takker af.

"Jeg har sat rigtig mange skibe i søen, men jeg synes, at der skal nye, yngre kræfter til," siger 62-årige Per Lindegaard Hjorth i en pressemeddelelse fra forbundet, der organiserer omkring 8000 ansatte i kommunikations- og marketingfaget.

Dansk Journalistforbund har til sammenligning omkring 18.000 medlemmer, der også tæller ansatte i kommunikationsbranchen.

Den nye formand forventes at blive valgt på det kommende repræsentantskabsmøde i Kommunikation og Sprog, der afholdes den 13. november 2021.

Per Lindegaard Hjorth er uddannet cand.ling.merc. og har været formand for Kommunikation og Sprog siden 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også