Uffe Henriksen ny topchef i bureaugruppen IPG Mediabrands

Tidligere topchef i MEC vender retur til mediebureau-karrieren og stiller sig i spidsen for IPG Mediabrands i Norden.
Foto: Screenshot fra ium.dk
Foto: Screenshot fra ium.dk

Uffe Henriksen bliver ny adm. direktør for bureaugruppen IPG Mediabrands i Norden samt chef for aktiviteterne i Baltikum. Det oplyser Mediabrands i en pressemeddelelse.

Dermed vender Uffe Henriksen tilbage til mediebureaubranchen, hvor han tidligere indtil 2017 var adm. direktør for bureauet MEC i Danmark. Han har siden været SVP i Danske Bank og de seneste to år adm. direktør for det digitale bureau Charlie Tango, der er ejet af KMD.

Mediabrands har lagt strukturen markant om i begyndelsen af året og nedlagt det tidligere IUM-brand til fordel for de to bureauer UM og Initiative. I den forbindelse forlod Heine Jørgensen posten som adm. direktør for Mediabrands i Danmark.

Uffe Henriksen skal ifølge meddelelsen accellerere vækst og digital transformation på tværs af Mediabrands i Norden og vil referere til Christian Johansen, CEO, IPG Mediabrands EMEA.

Han tiltræder i midten af august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også