Krimiforfatter runder milepæl - har solgt 30 millioner bøger

Den svenske krimiforfatter Camilla Läckberg er blevet en af verdens bedst sælgende krimiforfattere.
Foto: PR/Alpha
Foto: PR/Alpha

Siden svenske Camilla Läckberg i 2005 udkom med sin første bog i Fjällbacka-serien, har hun nu solgt mere end 30 mio. bøger på verdensplan. Det skriver Bogmarkedet.

Talskvinde for Camilla Läckberg, Lili Assefa, fortæller til det svenske nyhedsbureau TT, at forfatteren har ambitioner om mere:

"Både for at skrive flere bøger og når det kommer til at lave film og dramatiseringer af bøgerne. Fjällbacka-serien er den største del af salget, men vi er endnu ikke begyndt at lancere hendes nye serie i udlandet. Det kommer til at ske til foråret," skriver Bogmarkedet.

Camilla Läckbergs seneste bøger "Nattens Børn" og "Nådesløse kvinder" er udkommet i Danmark under det Bonnier-ejede forlag Alpha. I 2020 udkom hendes bog "Vinger af sølv" under Storytel-ejede People's.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også