MediaWatch

Gutkind udvider med ny forlagsredaktør

Det unge Bonnier-ejede forlag har ansat mangeårig freelancer som forlagsredaktør fra efteråret.

Foto: Privatfoto

Til oktober siger Nete Harsberg farvel til tilværelsen som freelanceredaktør og oversætter for at indtage en stilling som ny forlagsredaktør hos Gutkind. Det oplyser det Bonnier-ejede forlag i en meddelelse.

"Nete Harsberg er en af forlagsbranchens mest ansete freelanceredaktører og oversættere. At Nete i årevis har været ombejlet som redaktør er ingen hemmelighed, så at hun nu har sagt ja til at arbejde for Gutkind er en særlig ære og en glæde," udtaler direkør for Gutkind, Jacob Søndergaard.

Nete Harsberg er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og moderne kultur og har tidligere arbejdet som forlagsredaktør på både Museum Tusculanums Forlag, People’s og Politikens Forlag, inden hun for godt syv år siden blev selvstændig. Siden har hun bl.a. arbejdet med litterære oversættelser af bl.a. Johan Harstad, Salman Rushdie og Hanya Yanagihara samt manuskriptudvikling og redigering af udgivelser.

Gutkind blev etableret i begyndelsen af 2020 og har primært haft fokus på dansk og oversat skønlitteratur, men udvidede for et halvt pår siden med en mindre satsning på litteratur til børn og unge B&U. Ifølge Jacob Søndergaard er det ambitionen at være et omnibusforlag.

"Vi skal udgive alle slags bøger. Dels af publicistiske grunde og fordi, det er sjovt at kunne boltre sig i alle slags udgivelser, dels af forretningsmæssige grunde – satser man på flere udgivelsesområder, har man mulighed for at få opvejet salget, hvis ét område tilfældigvis svigter et givent år. Det giver en mere stabil forretning," sagde han til MediaWatch i forbindelse med forlagets et års fødselsdag.

Gutkind årsregnskab er endnu ikke offentliggjort. Gutkind beskæftiger omkring 12 personer og har 35 udgivelser på programmet i 2021.

Gutkind udvider med ny salgs- og marketingchef 

Mere fra MediaWatch

Aller Media-topchef om nedlæggelse af printmagasin til unge: "Tiden er moden"

Næste år ville ”Vi Unge” som printmagasin være fyldt 60 år. Men fra årsskiftet er den trykte version af magasinet til teenagepiger fortid. Topchef i Aller Media kalder det en ”meget logisk beslutning” og forklarer samtidig, hvad der ligger bag en række andre, større ændringer i Aller Medias redaktionelle setup.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs