Populære børnebøger går ud af produktion efter kritik

Seks af børnebøgerne skrevet af den amerikanske børnebogsforfatter "Dr. Seuss" vil ikke længere blive trykt i USA, efter de er blevet kritiseret for at være racistiske.
"On Beyond Zebra!" og "And to Think That I Saw it on Mulberry Street" er to af de seks børnebøger af Dr. Seuss, der ikke længere vil blive trykt på grund af beskyldninger om racistiske undertoner. | Foto: SCOTT OLSON/AFP/GETTY IMAGES NORTH AMERICA
"On Beyond Zebra!" og "And to Think That I Saw it on Mulberry Street" er to af de seks børnebøger af Dr. Seuss, der ikke længere vil blive trykt på grund af beskyldninger om racistiske undertoner. | Foto: SCOTT OLSON/AFP/GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Den populære amerikanske børnebogsforfatter Theodor Seuss Geisel, nok bedre kendt som Dr. Seuss, har gennem de seneste uger været i vælten i USA, hvor seks af hans bøger er blevet kritiseret for at være "stærkt racistiske". Det skriver Politiken på baggrund af flere udenlandske medier, bl.a. AP News.

Det er godt 30 år siden forfatteren døde, og rettighederne til hans børnebøger, der er solgt millioner af på verdensplan, bliver forvaltet af Dr. Seuss Enterprises. Det er selskabet, der nu har besluttet af indstille trykningen af seks bøger skrevet i 1930'erne og frem på grund af kritikken.

Rim og indhold i nogle af hans børnebøger er gennem årene blevet moderniseret for netop at undgå racistiske undertoner i teksterne i forhold til nutidens standarder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også